Med udgangspunkt i Arne Andreasens sange og salmer tilbyder vi en smuk, musikalsk oplevelse. Vi står for en engageret og medrivende indlevelse og inviterer gerne menigheden med på en del af sangene og salmerne. Størstedelen af vores repertoire er hentet fra de seneste udgivelser: ”Et øjeblik, en evighed” (2010), ”Englevinger” (2012),"Drømmespor" (2014) og "Lysets Længde" (2019)
Vi kan fås både som duo, trio, kvartet og kvintet - afhængig af anledning og økonomi. De faste musikere er (fra venstre):
Arne Andreasen, piano
Sigrid Kongshøj-Munch, violin
Janne Wind, sang
Anders Hvidberg-Hansen, percussion
Sigrid Agergaard Svendsen, sang
Anna Søegren, sang
Vi kommer i hele landet.
1. Kirkekoncert
Varm og smygende ny kirkemusik der griber om øjeblikket og evigheden…
(60-90 min.; 3.000 kr. pr. musiker)2. Lysets Længde
Lysets Længde er lydsporet til en gudstjeneste med mange af de klassiske led. En menighedsoplevelse der rører og implicerer.
10 sange om altings begyndelse, godheden & ondskaben, glæden & sorgen, øjeblikket & evigheden, bekendelsen & velsignelsen, himlen & jorden – og det sidste “Lys os hjem” som en fortrøstningsfuld replik om, at det hele ender godt.
(Varighed: ca. 60 minutter. 3.000 kr. pr. musiker)