Kirkekoncerter og musikalske foredrag

MandHatten

Kontakt: Formand: Ole H.B. Andreesen, Sdr. Kongevej 18, 6000 Kolding
Mail: oleandreesen@gmail.com, tlf.: 4036 5021
Dirigent: Jørgen Andersen, Toftevej 3, 8751 Gedved
Mail: a_joergen@hotmail.com, tlf.: 2674 3884

www.youtube.com/watch?v=hFIVU68GWeU/ – link til lydprøve på Youtube

www.facebook.com/mandhatten.dk/ - link til Facebook

www.mandhatten.dk/ - link til vores hjemmeside

www.youtube.com/watch?v=hFIVU68GWeU - en lille trailer med 'bidder' fra seks af vores satser

www.kor72jubilaeum.dk/menu/korsang-for-dig - præsentation af MandHatten i forbindelse med Kor72's 50 års jubilæum

www.facebook.com/mandhatten.dk/videos/2576012889238332 - klip fra koncert i Flensborg

www.facebook.com/mandhatten.dk/videos/813343260389381 - klip fra underholdning i Kolding

www.facebook.com/mandhatten.dk/videos/514920074694083 - klip fra koncert på Koldinghus


Vokalensemble med 12 sangere fordelt på fire stemmegrupper – tenor og bas - med hat og passion for korsang. Vi synger et bredt repertoire spændende over danske klassikere, populærmusik fra hele verden, nordisk, etnisk, folk, jazz og rock i a cappella eller med akkompagnement af enten guitar, klaver, klarinet eller flygelhorn.
Ensemblet har eksisteret med base i Kolding i mere end 35 år og er i gennemsnit ude at synge til koncerter eller arrangementer 12-15 gange om året, blandt andet i kirker, på højskoler, familiefester og officielle begivenheder.

MandHatten har sunget ved koncerter i blandt andet Simon Peters Kirke i Kolding, Enghøj Kirke ved Randers, Humlum Kirke, Sdr. Stenderup Kirke, Hannerup Kirke, Ålestrup Kirke, Hald Kirke, Brandkjær Kirke – blandt andet sammen med et bulgarsk Don-kosakkor.
MandHatten medvirkede i DR2-programmet ’Live fra højskolesangbogen’ i foråret 2021, har gennem en årrække sunget ved Stafet for Livet-arrangementer på Koldinghus, på Askov Højskole og Højskolen Rude Strand og i forbindelse med markeringer af Carl Nielsen-mærkedage ved Carl Nielsens fødehjem, til nytårskure, landsmøder etc. 
Desuden har MandHatten har turneret i Norge og Sydslesvig og medvirket i korsamarbejder med blandt andre Akantus fra Norge, Vor Frues Kor fra Roskilde, Kvinderne! fra Køge og Les Femmes fra Fredericia.     

Koret har i 22 år været musikalsk ledet af Jørgen Andersen, der blandt andet er uddannet korleder fra Norges Musikhøjskole. 

Vi kommer over hele landet, har sunget i både nærområdet i Syd- og Sønderjylland, Fyn, det nordvestlige Jylland, på Sjælland – samt i Sydslesvig.

1. Syng med MandHatten

Koncerten byder på en kombination af koncert med MandHatten og fællessang med publikum krydret med fortællinger og anekdoter om musikken, teksterne, oplevelser i forbindelse med de sange, vi synger sammen. Der kan desuden lægges en lille afdeling med begrundet 'ønskekoncert' ind, hvor publikum er med til at bestemme programmet. Fællessangskoncerten kan tage afsæt i et ønsket og aftalt tema som for eksempel forår, kærlighed eller Danmark. Vi anbefaler klart, at der som et led i koncerten indlægges en kaffe/kage- og samtalepause.
(Ca. 90 min., som bør splittes op med en pause. Honorar: Udgangspunktet er 6.000 kr. og kørsel i tre biler udover 60 kilometer til og fra Kolding)


2. Halleluya

Koncerten egner sig til kirkerummet med dets fylde, akustik og stemning. Repertoiret er salmer, hymner, sange og kormusik, som formidler glæde og inspiration og er en hyldest til livet. Fra Benny Andersen og Alberte til Taube og Leonhard Cohen, Coldplay og Paul Simon. MandHatten optræder a capella med ledsagelse af guitar, klarinet og flygelhorn på enkelte satser. Programmet udstråler både alvor, mening og glæde – hvilket et kirkerum også gør. Der vil være plads til en-to fællessange/salmer.   
(Ca. 60 min., som kan splittes op med en pause, hvis det ønskes. Honorar: Udgangspunktet er 6.000 kr. og kørsel i tre biler udover 60 kilometer til og fra Kolding)


3. Sang så hatten passer

Koncerten er en buket af sange fra mange tider, genrer og steder, som serveres med overskud og et glimt i øjet. Vi sætter vores hat som vi vil - og vi sætter den gerne på spil. 
Koncerten er en levende og varieret rejse med musik af blandt andre Mills Brothers, Beatles, Gnags, Leonard Cohen, Paul Simon, nordiske og livlige afrikanske sange med smægtende og inderlige kærlighedssange, inciterende rytmer og sange om noget af alt det herlige, livet er fyldt af.
(Ca. 60 min., som kan splittes op med en pause, hvis det ønskes. Honorar: Udgangspunktet er 6.000 kr. og kørsel i tre biler udover 60 kilometer til og fra Kolding)


4. Mellem himmel og hav

Koncerten handler om menneskers historier, skæbner og længsler. Sorger og glæder med udgangspunkt i naturen og sømandslivet på havet og under åben himmel.
Musikken er sammensat af nordiske sange, salmer og traditionel musik med et stænk afrikansk og leveres af vokalgruppen MandHatten i en levende og livsbekræftende indpakning, hvor vi synger a cappella eller akkompagneret af guitar, klaver eller klarinet.
(Ca. 60 min., som kan splittes op med en pause, hvis det ønskes. Honorar: Udgangspunktet er 6.000 kr. og kørsel i tre biler udover 60 kilometer til og fra Kolding)


5. MandHatten på dansk

Vokalensemblet MandHatten byder indenfor til en omgang danske sange blandt andet fra Højskolesangbogen og sat i firstemmige arrangementer og primært sunget a cappella. Sange på dansk taler direkte til det, der binder os sammen, og gennem sangene maler Mandhatten med et glimt i øjet et billede af et land, en natur, en tid og et folk. Koncerten byder også på mulighed for selv at synge med – på et par fællessange på dansk.
(Ca. 60 min., som kan splittes op med en pause, hvis det ønskes. Honorar: Udgangspunktet er 6.000 kr. og kørsel i tre biler udover 60 kilometer til og fra Kolding)


6. Jul med MandHatten

Koncerten byder på et spændende og varieret repertoire med traditionelle danske julesange blandet op med sange fra Sverige, England, Jamaica, Sydafrika, Spanien og USA.
Julekoncerten har afsæt i lyset og glæden og fremføres i MandHattens sædvanlige levende stil - mest a cappella, men også med klarinet, trompet, klaver, guitar og tromme. Koncerten bindes sammen af små historier, og der er mulighed for fællessang med nogle af julens salmer.
(Ca. 60 min., som kan splittes op med en pause, hvis det ønskes. Honorar: Udgangspunktet er 6.000 kr. og kørsel i tre biler udover 60 kilometer til og fra Kolding)