Henrik Platz er en ny fortolker af digte af nobelpristageren Johannes V. Jensen (1873-1950), den folkekære Jeppe Aakjær (1866-1930) og den kosmisk interesserede Thøger Larsen (1875-1928). Forfatterne var nære venner og kom fra små kår på Limfjordsegnen og var tre af 1900-tallets største stemmer i dansk lyrik og litteratur.
Optræder i hele landet med sin duo ”Nu kommer lyset”
1. Johannes V. Jensen besøger Jeppe Aakjær og Thøger Larsen
I sine stemningsfulde, indholdsrige og smukke koncertforedrag kommer Henrik Platz omkring Johannes V. Jensens, Jeppe Aakjærs og Thøger Larsens skønne naturdigte og deres forhold til det religiøse. Omkring Jeppe Aakjærs sociale engagement og Johannes V. Jensens hyldest til kvinden og kærligheden. Og omkring Thøger Larsens kosmiske syn på verden og hyldest af kvinden som livets evige kildevæld.
Koncertforedragene vækker glæde hos publikum:
”En fantastisk koncert – meget smuk, meget underholdende og meget indholdsrig. Henrik Platz svøber teksterne ind i de fineste stemningsskabende musikalske landskaber. Et sjældent tidløst projekt, der gør Johannes V. Jensen stor ære”, skriver forfatteren og naturfotografen Rune Engelbreth Larsen i sin anmeldelse.
Andre blandt publikum anvender ord som ”aktuel”, ”nærværende” og ”inspirerende”, ”smuk og tankevækkende” med ord og musik, som ”går lige i hjertekulen”. ”Nye og ukendte sider af de store forfattere træder frem”.
Henriks optrædener veksler mellem fortælling og musik og varer to timer incl. en pause. Han medbringer et Power Point Show med billeder og tekster på de sange, som han synger, så publikum kan følge med. Ligeledes medbringes også nogle fællessange fra Højskolesangbogen, så alle kan synge med.
Henrik Platz fremfører sine koncertforedrag med den musikalske duo ”Nu kommer lyset” med Henrik Platz på fortælling, vokal og akustisk guitar og Mikkel Uttrup på akustisk guitar, baritone guitar og percussion.
(Prismæssigt er udgangspunktet 5.000 kr. + kørsel efter statens takster/bilag)
I kan lytte til de seneste indspilninger af Johannes V. Jensen, Jeppe Aakjær og Thøger Larsen her: