Phønix spiller dansk folkemusik, og er et af Danmarks mest erfarne folkemusik bands. Deres helt unikke lyd har rødder i den danske og skandinaviske folkemusik og sangtradition, som de bringer mod nye horisonter med en nutidig og helt særlig klang. Deres intense og energiske sceneoptræden har ført dem rundt i store dele af verden, på de største folk festivaler og de mest intime klubscener.
Phønix har 12 albumudgivelser, 4 Danish Music Awards og mere end 1000 koncerter bag sig.
Phønix består af Jesper Falch på percussion, Anja Præst Mikkelsen på basklarinet/klarinet, Jesper Vinther på harmonika, Karen Mose på sang og keyboard.
2. Folkemusikken i salmerne – Phønix og det lokale kor
Et udvalg af danske salmer med rod i folkemusikken spillet med folkemusikkens drive og dansable swing, hvor det lokale kor synger med på en del af koncerten.
Koncerten er en blanding af traditionelle danske folkeviser og nykomponeret dansemusik. Musikken er medlevende og dansabel, så det kan være svært for publikum at sidde stille på kirkebænkene.
Musikken præsentes med stort fagligt overskud og humor.