Oplev en hyldest til ouden og hør den klassiske arabiske musik i en ny mesterlig fortolkning bakket op af cubanske rytmer.
Det arabiske strengeinstrument med den smukke klang, oud’en, troner centralt i den arabiske musiktradition. Bilal Irshed er en herboende palæstinensisk-dansk komponist og oud-virtuos og en af de fremmeste eksponenter for oud’en. En sjælfuld musiker, der dyrker den traditionelle mellemøstlige musik , men som også lader oud’ens skønne og vemodige toner klinge i nye sammenhænge. Trioen har eksisteret siden 2011 og har udsendt to albums – ’Compositions’ (2011) og ’Chronotope’ (2015). De har siden spillet et væld af koncerter, bl.a. mange kirkekoncerter, og har mange gange medvirket til gudstjenester. Et eksempel kan ses her fra Riskov Kirke med DR Kriken:
Bilal Irshed Trio består, foruden Bilal Irshed, af den danske bassist Rasmus Møldrup og den herboende cubanske perkussionist Yohan Ramon.
Pressemeddelelse:
Imponerende oud-ekvilibrist møder nordiske basgange og afro-cubanske rytmer
Bilal Irshed er en af de musikere, der med sit instrument ikke kun fortæller historier, men også skaber dem. Med sin oud i hænderne viderefører han ikke bare sin egen fortid og de smukke arabiske musiktraditioner, men skaber også nye lyde og nye harmonier.
Som frontfigur i Bilal Irshed Trio – med bassist Rasmus Møldrup og percussionist
Ayi Solomon – er han klar til at sænke en helt enestående stemning og invitere publikum ud på en musikalsk rejse fyldt med tempofyldt strengespil, vuggende basgange og varme trommerytmer.Trioen har eksisteret siden 2011 og har udsendt to anmelderroste albums: Compositions (2011) og Chronotope (2015). Siden da har de spillet et væld af koncerter og har været aktive på den internationale scene med optrædener i bl.a. Tyskland, Sverige, Palæstina og Egypten.
I 2024 blev Bilal Irshed tildelt den prestigefyldte Wilhelm Hansens Hæderspris – en anerkendelse af hans enestående musikalske virke og evne til at bygge bro mellem kulturer gennem musikken.
Bilal Irshed Trio afholder koncerter i hele landet.
1. Bilal Irshed Trio - En musikalsk rejse fra Havana til Jerusalem
Trioen er en hyldest til oud’en og instrumentets varme nærmest meditative lyd. Ved at kombinere denne lyd med cubansk perkussion og dansk/nordisk jazzfeeling bliver oud’en sat ind i en mere interessant og nutidig sammenhæng. Musikken består således både af moderne original-kompositioner og nyarrangementer af traditionel mellemøstlig musik.
Trioen lyd passer fantastisk godt ind i et kirkerum og det kan selvfølgelig arrangeres at trioen kan spille med på salmer eller præsentere en mellemøstlig version af disse.
(30-90 min. 8.000 kr. excl. transport)
2. Oud og kontrabas
Oplev en intim koncert hvor ouden er helt i fokus, kun afbrudt af de dybe tone fra kontabassen. Det tætte organiske sammenspil mellem oud og kontrabas er et sandt møde mellem øst og vest.
(30 - 60 min. 6000 kr excl. transport)
3. Solo Oud - The magic of the Orient
Det er sagt at man i oudens klang kan høre hele Orientens historie og skønhed.
Oplev en dejlig koncert kun i selskab med dette smukke og meditative instrument.
(30 - 60 min. 3500 kr excl. transport)