Emner:

Quality Entertainment

v. Anne Ryom
Kontakt: Østre Kvartergade 6C,2650 Hvidovre
Telefon: 2347 0307
E-mail: mail@anneryom.dk
Hjemmeside: www.anneryom.dk

  1. Julekoncert - ”Så Englene Synger”
  2. Blide Ballader og Stærke Sange
  3. Musikalsk foredrag - ”Jeg snakker med Mig Selv

Sangerinden Anne Ryom er uddannet ved sangcoaches i både ind- og udland. Allerede som 13-årig debuterede Anne Ryom i en mindre filmrolle. Året efter rejste hun rundt i Danmark som Drachmanns-pige. Senere optrådte Anne Ryom i musicals, ligesom hun underviste og afholdt solokoncerter. I dag har Anne Ryom eget firma, hvor hun afholder koncerter og desuden laver udvikling ved hjælp af sang og musik primært til erhvervslivet
Anne Ryom bliver akkompagneret af en trio bestående af pianist Svenn Skipper og kontrabassist Henrik Simon Simonsen.
Svenn Skipper er nok mest kendt som dirigent for nogle af de største musical-successer i Danmark. Svenn Skipper har desuden også vist sit store musikalske talent som komponist, arrangør og pianist både i ind- og udland og anvender bl.a. sine musiske talenter som arrangør for DR Symfoniorkester og som arrangør af filmmusik.
Henrik Simon Simonsen har oprindeligt rødder i det klassiske. I dag arbejder han indenfor stort set alle genrer, men han har dog en forkærlighed for jazz. Henrik Simon Simonsen har gennem de sidste mange år været ansat på Det Ny Teater som 1. bassist, men spiller desuden i diverse bands i ind- og udland. Henrik Simon Simonsen har endvidere medvirket ved utallige CD-indspilninger.

Anne Ryom Trio afholder koncerter på Sjælland

1. Julekoncert - ”Så Englene Synger”

Julen synges ind med en blanding af danske og engelske sange. Anne Ryoms bløde varme vocal, der synger rent til hjertet åbner sammen med Svenn Skippers enestående arrangementer af klassiske og rytmiske julesange op for en helt unik koncertoplevelse.
(60-90 min.; honorar efter aftale)

2. Blide Ballader og Stærke Sange

En skræddersyet koncert der kombinerer nogle af de smukkeste sange fra musicalens verden med kendte titelnumre fra diverse film. Koncerten fører os både gennem sorg og glæde og svigt og tillid for at finde frem til ”det hele menneske”. Vigtigheden ved at turde stå ved sig selv og sine drømme og hjælpe andre mennesker på vores vej! En på en gang stærk og følsom koncertoplevelse.
(60-90 min.; honorar efter aftale)

3. Musikalsk foredrag - ”Jeg snakker med Mig Selv”

Synlig ledelse, klar rollefordeling og team spirit er nogle af de ingredienser der skal til før end musikken swinger! Sanger Anne Ryom og kontrabassist Henrik Simonsen giver deres bud på, hvordan kommunikation og ledelse hænger sammen i musikkens verden. Nøgleordene er: Grounding, Nærvær i Nuet og Lydhørhed.
Kom og lad dig inspirere af dette anderledes foredrag, der veksler mellem foredrag, små aktive øvelser og koncertindslag!
(Ca. 2 timer; Hjælpemidler: white board eller tavle; 6.500 kr. + statens kørselstakst)
Inspirationsforløbet er bl.a. tidligere holdt: Assistance, Kbh., Hagemann Gruppen, Kbh., Lederudvikling Plejehjemmet Søvangsgården, Hvidovre.