|
|
||||
|
|
Højskolemand, forfatter, komponist, trubadur. Han har modtaget flere kulturpriser bl.a. højskolernes 'Den folkelige sangs pris' 1996.
Kommer over hele landet. Honorar efter aftale. 1. ET LAND AT VÆRE HJEMME I?De der synes, at danskheden trives og har det godt efter det såkaldte 'systemskifte' i 2001, skal ikke bestille dette koncertforedrag. Men andre vil nok komme i godt humør ved at høre, hvordan salmebog, højskolesangbog og arbejdersangbog rummer en danskhed, der har sund fornuft, selvtillid og solidaritet som kendetegn, og som ikke lukker, men åbner døren til resten af Jorden. 2. FRA GRUNDTVIG TIL KIM LARSENHistorien om det store opbrud, der i disse år sker i den folkelige kultur. Her graves underjordiske kanaler mellem blues og salmer og mellem Grundtvig og Kim Larsen - og her er nyt for dem, der ikke tror, der er liv i de folkelige bevægelser. 3. RUSSISK GUITARPOESII dag synges de i Rusland, som Evert Taubes viser synges i Sverige, og Benny Andersens sange synges hos os - men de begyndte som sovjetisk undergrundssang på illegale kassettebånd for 50 år siden. Per Warming har oversat Vysotskij’s, Okudzjava’s og Galitsj’s humoristiske, grovkornede og dybt alvorlige sange til dansk og tegner med dem en folkelig kultur, der vil ændre manges billede af Rusland. 4. MYTERNES GENKOMSTFortællinger for voksne (men børnene må gerne høre med). I sin tid var Per Warming lærer i den såkaldt ”mytologisk højskole”, og han kan male et billedtæppe af myterne om Odin, Thor, Freja – samt Loke og hans børn Fenrisulven, Hel og Midgårdsormen, så vi kan se os selv og vor egen tid deri. 5. TO GENERATIONER SYNGER UD! (sammen med Maria Kynne Frandsen)Hun er 39, han er 66. Hun er uddannet på det rytmiske konservatorium, synger bulgarsk musik med 'Vokalselskabet GLAS’ og Grundtvig med ’Electric sheep’. Han er selvlært, synger viser og spiller til folkelig sang. Sammen har de indspillet både russisk guitarpoesi og ’MOD KALENDEREN – sonetter med musik af Per Warming og tekst af Erik Stinus’. I al deres forskelighed har de salmebogen og højskolesangbogen fælles. En aften hvor de to synger, spiller og fortæller vil både være vellyd for ørerne og udvidelse af tankerne: så stort og dybt kan kirkerummet (eller forsamlingshuset) være! |
|||