Emner:

Lang Linken

Kontakt: Carl Erik Lundgaard, Græsholmvænget 6, st. 5610 Assens.
Telefon: 2170 4734
E.-mail: ce@cemusik.dk

  1. Kirkekoncert med Lang Linken

Folkemusikgruppen LANG LINKEN (LL) har i år 2010 spillet, sunget og optrådt sammen i 40 år. LL har spillet koncerter over hele Danmark i alle mulige sammenhænge, festivaler, spillesteder, folkemusikforeninger, skoler m.v. Tourneer har været på programmet i lande som USA, Norge, Sverige, Finland, Korea, Canada, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig, Letland, Orkney, Italien og Grækenland.
LL’s tre musikere har været undervisere på Det Fynske Musikkonservatoriums Folkemusiklinje siden starten i 1998 og har udgivet en lang række cd’ere m.v.
LL har modtaget 2 Danish Music Awards (2001: Årets danske Folkartist og i 2007: DMA’s Ærespris) og fik i 1995 Fyens Amts Musikpris.
I de senere år har LL startet et nyt kapitel med kirkekoncerter. LL’s koncerter har altid været præget af både stor humor og stor alvor, både m.h.t. melodier og sange, men også med de mange introduktioner og fortællinger. Som årene er gået har orkesteret i kraft af en naturlig modenhed fundet det mere og mere naturligt at optræde i kirkerum. Der tages direkte afsæt i det alment menneskelige, det tænksomme, og det varme er naturligt grundlag i koncerten.
Hvis det er muligt, inddrager LL lokale kulturkilder i forløbet, både m.h.t. til valg og fremførelse af musik og m.h.t. til skrevne program til uddeling.

Lang Linken er Carl Erik Lundgaard på toradet og firerækket harmonika, Poul Lendal på violin, drejelire, mundspil m.v. og Keld Nørgaard på sækkepibe, klaver, mundspil, seljefløjte m.v.

Kirkekoncert med Lang Linken

(varighed og honorar aftales)