Emner:

Kristin Lomholt og Michael Salling

Kontakt: Kristin Lomholt, Måle Bygade 44, 5300 Kerteminde
Telefon: 2052 7542
www.kristinlomholt.com
www.michaelsalling.dk

  1. Sange fra den nye verden – Revival Songs
    En fortælling om indvandringen i USA
  2. Workshop 1: Folk hymns og shapenote-singing
  3. Workshop 2: Nye salmer

Kristin Lomholt, sang
Michael Salling, piano

Michael Salling
Jazzpianist. Uddannet fra Det fynske Musikkonservatorium i 1995. Fast pianist på Odense teater og i Tip-Toe Big Band og har netop udgivet Cd’en Nice Vibrations. Michael vandt i 2009 kirkeministeriets konkurrence for nye salmemelodier. Se mere på www.michaelsalling.dk

Kristin Lomholt
Jazzsanger. Uddannet fra Det jyske musikkonservatorium og fra New England Conservatory of Music i Boston. Hun har mange koncerter og flere udgivelser bag sig, senest Cd’en Spell på det amerikanske pladeselskab Whaling City. Kristin har boet 10 år i det sydlige USA, hvor hun har arbejdet som sanger og organist. Se mere på www.kristinlomholt.com

Lydeksempler og salg af CD udgivelser på begge hjemmesider.
Video med Kristin Lomholt og Michael Salling på www.youtube.com, skriv Kristin Lomholt i søgefeltet

Kristin Lomholt og Michael Salling holder koncerter i hele landet.

1. Sange fra den nye verden – Revival Songs
En fortælling om indvandringen i USA

Sange fra den nye verden er en medrivende fortælling i ord og musik. Set igennem sange, anekdoter og historiske kilder fortæller vi historien om indvandringen i USA. Det er historien om tusinder af europæere som søgte lykken i USA, om det de rejste væk fra og det de kom til. Indvandrerne flygtede fra forfærdelig fattigdom og deres største drivkraft var håbet om et bedre liv. Alene rejsen til USA var en farlig færd hvor kun de stærkeste overlevede. På den anden side af Atlanten, opstod nye lokalsamfund og dermed også nye kirkesamfund. Her opstod revival songs som var en del af materialet i spirituelle “tunebooks“ som blev samlet i det 18. århundrede. Sangene som blev sunget fler-stemmigt blev meget populære og bragte mennesker sammen i små og store fællesskaber. For at flerstemmigheden kunne lykkes opfandt man et specielt notationssystem, nemlig shapenotes (som vi arbejder med i vores workshop!) I revival songs er Kristin Lomholt og Michael Salling er gået tilbage til en samling af værdifulde sange, som meget beskrivende fortæller vores egen og andre europæeres historie. Med en personlig og stemningsfuld lyd bevarer de to jazzmusikere sangenes smukke folketone.
(30-90 min. 7.000 kr. inkl. transport)

Workshops:

2. Workshop 1: Folk hymns og shapenote-singing

I begyndelsen af det 18. århundrede opstod der i det sydlige USA en helt speciel sangtradition. Omrejsende ”tune smiths” lærte den lokale landlige befolkning sange som blev brugt ved ”revival meetings” hvor hundredvis af mennesker samledes. Både her og i ny-etablerede ”singing schools” underviste man fire-stemmig a capella vokal-musik ved hjælp af shapenotes, et system hvor hver tone har et grafisk symbol. Man lærer ved hjælp af forskellige symboler, f.eks. trekanter, firkanter og rektangler, at synge den rigtige tone i en melodi eller et flerstemmigt vokalarrangement. Systemet er meget effektivt, og underholdende! Vi vil arbejde ud fra ny-optryk af gamle partiturer, det er let og sjovt og alle kan være med! Alt efter gruppens niveau sammensætter vi repertoiret sådan at sværhedsgraden passer. Shapenote-singing er i høj grad forløber for den country- og gospel musik man finder i det sydlige USA i dag.
(2 timer 4000 kr. i forbindelse med koncert, 2 timer 7000 kr. uafhængigt af koncert)

3. Workshop 2: Nye salmer

Der er i løbet af de sidste 15 år kommet mange nye salmer og nye melodier til gamle salmetekster. Men bruger vi dem nok? Hvis I synes I trænger til inspiration og ideer som voksenkor eller menighed, så er denne en workshop som giver masser af nye ideer til salmesang i jeres kirke. Vi præsenterer salmerne for jer på nye og spændende måder, vi synger dem sammen så i lærer dem. Og hvis I er et voksenkor, sætter vi stemmer på, som kan bruges i det daglige.
Kristin Lomholt, som har mange koncerter og flere cd-udgivelser bag sig og Michael Salling, prisbelønnet vinder af kirkeministeriets konkurrence om bedste salmemelodi 2009, leder denne workshop hvor vi lærer nye salmer. Blandt andre nye salmer /melodier vil vi lære Michael Sallings egne melodier til Holger Lissners tekst ”Den mægtige finder vi ikke“ og Grundtvigs ”Midt iblandt os er Guds rige“.
Vores workshop kan være enten i forbindelse med at vi giver koncert, men vi kan også tilbyde workshop på en helt anden dag, uafhængigt af koncerten.
En workshop afsluttes for det meste med en ”værkstedskoncert” hvor vi inviterer venner og familie til en festlig fremførelse af det vi har lært i vores workshop.
(2 timer 4000 kr. i forbindelse med koncert, 2 timer 7000 kr. uafhængigt af koncert)