|
|
||||
|
|
Coro Misto er et kammerkor med base i musiklivet omkring Nordjysk
Musikkonservatorium og Aalborg Universitet. Korets faste dirigent
Søren Birch grundlagde koret i 1991, og lige siden har Coro Misto
gennem koncerter, radiooptagelser og cd-udgivelser markeret sig i det
nordjyske musikmiljø som et kammerkor af høj standard. Medvirkende
hertil er også det løbende samarbejde med Aalborg Symfoniorkester og
Nordjysk Musikkonservatorium. Coro Misto bevæger sig indenfor det
klassiske repertoire, kirkeligt som verdsligt, spændende fra tidlig
musik, over romantikken til nyere værker. Koret anser det for særligt
vigtigt at fremme kendskabet til den nye danske kompositionsmusik og
samarbejdet med forskellige komponister har gennem tiden resulteret i
en række uropførelser. Coro Misto kommer i hele landet (Bornholm undtaget) med koncerter. 1. A cappella kormusikCoro
Misto synger et meget blandet repertoire typisk sammensat efter
årstiden for koncertens afholdelses og kan både være af kirkelig og
verdslig karakter. |
|||