Emner:

Helle Asmild

Kontakt: Kirkedalen 13, Voerladegård, 8660 Skanderborg
Telefon: 7578 2060, 2932 2133
E-mail: helleasmild@hotmail.com

  1. Pilgrimsfærden
    En koncert og en historie

Helle Asmild er musiker og historiefortæller.
Efter sin uddannelse ved Det Jyske Musikkonservatorium som klassisk accordeonist i 1996 og en efterfølgende række af  kirkekoncerter, sprang hun glad i ”mødrefællen”, som det også hedder, når kvinder vælger at bruge nogle af deres år på andet end lønnet arbejde. Nu, 10 år og 5 børn senere, er Helle Asmild atter begyndt at dele ud, både fra det musikalske univers, fra eventyrenes og fra sit eget liv.

Helle Asmild holder koncerter i hele landet (Bornholm undtaget)

Pilgrimsfærden
En koncert og en historie

Hvilke historier gemmer der sig mon bag titlerne ”Det lille hvide æsel” eller ”under bordet” ?
Det vil Helle Asmild give et bud på, når hun spiller suiten ”Histoires” af Jaque Ibert (1890-1962) på accordeon (klassisk harmonika).
Programmet byder på en blanding af klassisk musik og historiefortælling, og historien, ja det er Helle Asmilds egen fra sin pilgrimsvandring mod Santiago de Compostella, alene og med et barn på armen!
Den vekselvirkning, der i dette program skabes mellem fortælling og musik, giver også dem blandt publikum, der ikke er så vant til at lytte til klassisk musik, en intuitiv forståelse, fordi historierne skaber indre billeder, som musikken giver mulighed for at ”synke ned i”.
”Du kan ikke bære både dit barn og din bagage op og ned af Camino de Santiagos bjergskråninger – det er umuligt!”
”Jamen, så køber jeg da bare et æsel!
Ingenting blev, som hun havde drømt om - heller ikke æslet…….
Helle Asmild væver musikken ind i sin fascinerende fortælling om at tage på pilgrimsfærd med et lille barn og tro på, at det nok skal gå.
(60-90 min.; 3000 kr. + transport)