|
Emner:
|
Trods sin
korte eksistens har Gunnertoft Gospel Singers allerede optrådt på
landsdækkende TV (juleaften 2009 på TV2).
De har endvidere optrådt med gæstesolister som Julie Bertelsen, Lene
Nørrelykke, James Sampson & Martin Brygmann.
Gospelkorets første CD forventes at udkomme i midten af 2010. Medvirkende
på indspilningen er bl.a. Laura Kjærgaard.
Gunnertoft Gospel Singers er Danmarks første helt igennem professionelle
gospelkor og består af
16 professionelle sangere fra hele landet. De fleste har en
konservatoriebaggrund som studerende
eller underviser, og mange er også kendte som solister eller korsangere i
TV-shows og fra kendte
danske orkestre, på indspilninger m.m.
Der er kort sagt tale om et sprudlende gospelkor spækket med en perlerække
af talentfulde solister.
Gunnertoft Gospel Singers henvender sig bredt til et publikum i alle aldre
med et repertoire, der
bl.a. byder på kendte gospelsange og evergreens i bedste gospelstil
krydret med fællessange, hvor
publikum inddrages, lige så ”taget letter”.
”Jeg har ikke tidligere oplevet et gospelkor i Danmark på så højt et
musikalsk niveau. Lækkert!”
Bebiane Bøje - anerkendt gospelinstruktør, coach på TV2s AllStars og
docent ved Det Jyske
Musikkonservatorium.
Gunnertoft Gospel Singers blev etableret i foråret 2009. Sangerne blev
udtaget gennem en
omfattende optagelsesprøve, som foregik på Det Jyske Musikkonservatorium i
Århus. Med ved
optagelsesprøverne sad som censor nogle af landets mest anerkendte
stemmepædagoger, Bebiane
Bøje og Claes Wegener, der begge har optrådt og arbejdet med gospel i
mange år, og som underviser
ved konservatorierne og for stemmeguruen Katrine Sadolin.
Gunnertoft Gospel Singers ledes af gospelpianisten Jakob Gunnertoft.
Gunnertoft Gospel Singers kan
bookes som selvstændigt koncertkor eller sammen med kendte
danske og udenlandske solister. Kontakt tlf. 2622 7896 for info og
booking.
|
|