Ditte Både Sandkamm.
Jeg har en grundig musikundervisning på klaver, sang og kirkeorgel - samt
gået på MGK og sunget i kirkekor.
Jeg spiller som hyggepianist til selskaber, og har de seneste 3 år haft fast
job som organist ved to kirker i Himmerland.
Jeg har tidligere optrådt i forskellige orkester- og duosammenhænge - det
seneste år sammen med min far
Jeg er 22 år og læser til daglig fysik på Århus Uni.
Flemming Både
Jeg har en grundig og alsidig musikuddannelse bl.a. en bachelor i musik
fra Aalb. Uni..
Med undervisningserfaring samt 35 års erfaring – heraf de sidste 13 år som
fuldtids foredragsholder, troubadour og selskabsmusiker, er jeg bredt
orienteret.
Det sidste år har jeg haft den glæde at spille og synge sammen med min
datter, men duoen er egentlig meget ældre, da vi som far og datter altid
har haft musikken sammen.
Jeg har en også profil under Flemming Både alene.
Ditte og Flemming Både afholder arrangementer i hele landet (Bornholm
undtaget)
Med klaver, harmonika og to sangstemmer, som ofte bruges sammen, og med
et musikalsk mix fra to generationer serverer vi en folkelig og forrygende
koncert, hvor I ikke vil kunne lade være med at synge med.
Programmet er en blanding af kendte revyviser, filmmelodier, musicalnumre,
ballader, samt nyere og ældre viser og sange.
Repertoiret er bredt spændende fra Kai Normann Andersen og P.H.-viser til
sange som Den blå anemone, Månestrålen, Den gamle gartner, Cabaret og
mange flere. Vi har også et sangblad med, så I får rørt stemmebåndene. (90-120 min.; nødv. hjælpemidler: Evt. klaver; 3.000 kr. + transport) Koncerten er tidligere holdt: Overlade Sognehus, Snæbum Kirke,
Verdenskortet Klejtrup.