Emner:

Andreas og David

Kontakt: Andreas Flensted-Jensen
Frederiksværksgade 16, 3400 Hillerød
Telefon: 2682 3110
Email: info@reflectim.dk

  1. Fra Paganini til populærmusik – en musikalsk rejse for violin, klaver og sang
  2. Musik ved kirkelige handlinger

Oplev en medrivende koncert i selskab med violinisten David Goncharov og pianisten Andreas Flensted-Jensen. De to unge musikere har spillet sammen i 6 år og har optrådt i både Danmark, Sverige, Finland, Rusland og Tyskland. Deres koncerter er kendetegnet ved, at de forsøger at åbne den klassiske musik for et bredere publikum. De lægger desuden ofte to-stemmige sange ind i deres koncertprogram ud over instrumentalmusikken.
David Goncharov kommer fra Rusland, men er bosat i Danmark. Han er uddannet ved konservatoriet i Petrozavodsk og studerer nu ved konservatoriet i København, hvor han bl.a. modtager undervisning i violin hos Alexander Zapolsky.
Andreas Flensted-Jensen er cand. mag. i musikvidenskab (med teologi) og har studeret klaver hos bl.a. professor John Damgaard og orgel hos Lars Linderod.

Duoen kan bookes til koncerter i hele landet.

1. Fra Paganini til populærmusik – en musikalsk rejse for violin, klaver og sang

En koncert med Andreas og David er et møde med to charmerende, unge musikere, der med hjerte og indlevelse fører publikum ind i nogle af musikhistoriens mest gribende stykker for violin og klaver. Publikum bliver taget med på en rejse igennem et afvekslende program, der bevæger sig fra traditionel klassisk musik af Bach og Paganini over filmmusik af John Williams og Ennio Morricone til sprudlende sigøjner- og folkemusik samt musik i stil med Vanessa Mae. Der er tale om klassisk musik med et twist og med gode overraskelser. Under koncerten binder de musikken sammen med interessante historier om det, de spiller. Den ellers overvejende klassiske koncert kan, hvis det ønskes, krydres med rytmiske vokalballader, hvor duoen stilmæssigt bevæger sig i retning af Simon and Garfunkel. Koncerten kan altså enten være ren instrumental eller også inkludere sang.
(ca. 60 min.; pris: 7000 kr., excl. transport)

2. Musik ved kirkelige handlinger

Andreas og David har mange års erfaring i at spille ved kirkelige handlinger som f.eks. bryllupper, konfirmationer og begravelser. Dette kan indebære musik for violin og klaver (eller orgel) ved præ- og postludium, eller særlige musikønsker (som f.eks. Bachs Air eller nutidige lovsange).
(Pris: 3000 kr., excl. transport)