|
Emner:
|
Adam Ørvad er en af de førende accordeonister i sin generation. Efter
solistdebuten fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 2005 skrev pressen bl.a:
“Med al sin elskelige lethed er han imidlertid også en overskudsmusiker med
urokkelig sikkerhed og ro (…) den smilende, flydende ynde i solistens eget
arrangement af César Francks “Pastorale” for orgel. (…) Selv det forfriskende
ekstranummer, en suite af rumænske folkedanse, var præget af flyvende
virtuositet snarere end pågående energi. Igen og igen mindede Ørvad om, at
bælgen er instrumentets sjæl.”
Adam Ørvad har etableret sig internationalt som solist og kammermusiker,
optræder i utallige sammenhænge - og er tilknyttet en lang række forskellige
ensembler - bl.a. musikFabrik | Ensemble für Neue Musik, Köln, Ensemble Modern,
Frankfurt. Han har optrådt ved internationale musikfestivaler som Festival de
Radio France i Montpellier, Internationale Ferienkurse für neue Musik Darmstadt,
MusikTriennale Köln, Huddersfield Contemporary Music Festival, Ars Musica -
Bruxelles og mange andre.
Det musikalske engagement strækker over en lang række genrer - fra barok- og
klassisk musik til ny kompositionsmusik, musikteater, folkemusik og folk rock.
Læs mere på www.adamorvad.com
Adam Ørvad kommer i hele landet med koncerter.
Accordeonet er et instrument, hvis fascinerende muligheder først er ved at gå
op for folk... Det enorme klang- og udtryksregister gør det lige naturligt at
spille eksempelvis musik fra barokken og romantikken, og at spille helt
nyskrevet musik. En koncert med Adam Ørvad er en farverig og afvekslende
oplevelse, bestående af større og mindre værker fra mange forskellige tider og
steder, ledsaget af små introduktioner, så stykkerne belyser hinanden og skaber
en helhed.
På repertoiret er musik af bl.a. Bach, Couperin, Rameau, Buxtehude, Mozart,
Franck, Grieg, Tjajkovskij, Mussorgskij, Messiaen, Holmboe, Chistensen, Kayser,
Dubugnon, Aho og Ørvad.
Ring eller mail for brochure eller democd!
(60-90 min.; 5000 kr. + incl. transport)
Koncerten er tidligere holdt: Slangerup Kirke, Syv Kirke, Musikhuset
Frederikshavn
Anka Zlateva, cembalo – Adam Ørvad, accordeon
Duo Diagonal er en nyskabende duo med en helt speciel besætning: Cembalo og
accordeon. To instrumenter som både historisk og klangligt går nærmest "på
tværs" af hinanden og alligevel har meget tilfælles. Hørt sammen “diagonalt på
hinanden” overrasker disse to instrumenter lytteren med en kolossal klanglig
dybde, intensitet og nuancerigdom. Repertoiret er ligeså farverigt som
instrumentationen. Begge musikere færdes lige hjemmevant i musik fra barok til
ny kompositionsmusik - og i musik fra det meste af verden. De to instrumenter
vil på en koncert opleves hver i deres kendte element - og på en helt
utraditionel måde.
Duoens musikalske arbejde indbefatter såvel timer med professorer i tidlig musik
Lars Ulrik Mortensen og Sirkka-Liisa Kakkinen-Pilch - som samarbejde med
komponister, der har ladet sig inspirere af det særlige lydunivers og tilegnet
værker til Duoen.
I 2008 udkom duens første CD “Incontri” - der tillige er historiens første
udgivelse med musik for cembalo og accordeon!
www.DuoDiagonal.dk
(60-90 min.; 8000 kr. incl. transport)
Koncerten er tidligere holdt: Fuglsang Kammermusikuge, Slangerup Kirke,
Københavns Bymuseum
Anka Zlateva & Adam Ørvad – accordeon duo
Anka Zlateva, der stammer fra Bulgarien, er udover at være cembalist også
accordeonist. Som accordeonduo præserer de to musikere en farverig og virtuos
koncert med musik af bl.a. Bach, Mozart, Rameau, Stravinskij, Poul-Rovsing
Olsen, Jacob ter Veldhuis, Piazzolla samt Bulgarsk folkemusik.
(60-90 min.; 8000 kr. + incl. transport)
Koncerten er tidligere holdt: Plovdiv International Kammermusik Festival,
Københavns Bymuseum, Boris Hristov Music Centre
Radmila Rajic Njue, sopran - Adam Ørvad, accordeon
Balkan og dets natur og mentalitet. Forfædrene har lidt, stræbt og menneskene
har skrevet og sunget om det. Glæden var fyldt med sorg, og sorgen var fyldt med
håb. Sådan var det, og sådan vil det være - Balkan og dets overlevelse - Balkan
og dets arv.
Radmila Rajic Njue og Adam Ørvad mødtes og genkendte alt dette i balkanmusikkens
stærke hvirvel. Den musik som er skrevet af folk, som ved hvad livet på Balkan
var og er, eller folk som standsede på deres rejse og ikke kunne komme videre -
Balkans trodsighed blev manges inspiration. Det sjælfulde, som folk genkender
som "slavisk", besidder den stærke kraft som råben fra et bjerg til det andet.
Balkan består - det synger så arven lever.
Radmila og Adam har sammensat et program som koncentrerer sig om sangskatten fra
Makedonien, Bulgarien, Serbien, Bosnien og Rumænien, – dels i klassiske
komponisters fortolkninger – dels direkte ”fra kilden” i duoens egne
arrangementer.
www.myspace.com/balkaninspiritandsoul
(60-90 min.; 8000 kr. incl. transport)
Koncerten er tidligere holdt: Rundetårns koncertsal, Blistrup Kirke,
Guarnerius Hall, Beograd
|
|