Emner:

Aarhus Kammerkor

v. Dirigent Erik Bjørn Lund, Ndr. Strandvej 91A, 8240 Risskov
E-mail: ebl.lund@gmail.com
Hjemmeside: www.aarhuskammerkor.dk

  1. Light and Gold
  2. Julekoncert/Trad. julekoncert
  3. Byens Lys
  4. Kirkekoncert
  5. Kirkelig/verdslig kombination


Aarhus Kammerkor er et professionelt arbejdende amatørkor, der under seminarielektor Erik Bjørn Lunds ledelse siden 1980 har præget det Aarhusianske korliv. Koret er vel nok byens mest alsidige kor, hvor repertoiret spænder fra nyere dansk musik over klassiske korværker til de store oratorier af blandt andet Bach og Händel. Ud over ugentlig stemmetræning arbejder vi med professionelle sangpædagoger, og vi har planlagt en Masterclass for koret i 2012 med Michael Bojesen. Aarhus Kammerkor samarbejder ofte med Aarhus Symfoniorkester ved fremførelse af store værker – senest Verdis Requiem, Händels Messias, Elverskud i forbindelse med Dronning Margrethes 70-års fødselsdag samt Brittens War Requiem, Poulenc Gloria samt Mozarts Requiem. Koret har desuden både størrelse og kvalitet til at kunne synger værker for dobbeltkor af blandt Howels og Martin. På det seneste har koret haft stor succes med ”2 halve koncerter” bestående af en kirkelig del samt en verdslig del som regel i en tilstødende sognegård. Her fremføres et lettere repertoire bestående af blandt andet musicalmelodier og revyviser. Se endvidere
www.aarhuskammerkor.dk

Aarhus Kammerkor afholder koncerter i hele landet.

1. Light and Gold

Amerikanske/australske/engelske komponister. Meditative værker af blandt andet Whitacre og Paulus. Nyt repertoire, der er klar efteråret 2011. Plads til 35 sangere.
(Ca. 60 min. Kr. 8.000 + transport. Incl. programmer/plakater i farver)

2. Julekoncert/Trad. julekoncert

Tekstlæsning afvekslende med danske salmer/Christmas Carols. Afholdt i Ry, Langå og Storring kirker i 2010. Plads til 35 sangere.
(60 min. Kr. 8000,- + transport. Incl. programmer/plakater i farver)

3. Byens Lys

Verdslig koncert bestående af revyviser samt sange fra musicals. Afholdt på Værket, Randers 2005; Musikhusets Foyer, Aarhus 2005; Pavillonen, Grenå 2006; Ry Højskole, 2007; Kunstbygningen, Aarhus 2007; Århus Studenterhus, 2007. Plads til 35 sangere samt rådighed over velstemt klaver/flygel.
(60 min. Kr. 8000,- + transport – incl. pianist og programmer/plakater i farver)

4. Kirkekoncert

Se repertoire på www.aarhuskammerkor.dk Der fremføres primært danske sange, der passer til årstiden. Afholdt i Tarm og Tiset kirker i 2010. Plads til 35 sangere.
(60 min. Kr. 8000,- + transport – incl. pianist og programmer/plakater i farver)

5. Kirkelig/verdslig kombination

Kombination af ovenstående. Dette er afprøvet med succes i Grenå Kirke/Sognegård i 2009, samt Ellevang og Estvad Kirker i 2010. Plads til 35 sangere samt velstemt klaver/flygel.
(2 x 40 minutter. Kr. 9000,- + transport – incl. pianist og programmer/plakater i farver)